Privatlivspolitik
Bedreside er dataansvarlig for de oplysninger, du giver os via bedreside.dk.
Når du beder om et forslag
Vi behandler virksomhedens navn, hjemmesideadresse, dit navn, din e-mail og eventuelt telefonnummer og besked. Vi bruger oplysningerne til at lave et forslag og kontakte dig om det. Retsgrundlaget er vores legitime interesse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f) og dit samtykke til at blive kontaktet.
Ud over det, du sender os, bruger vi kun offentligt tilgængelige oplysninger om virksomheden – fx dens nuværende hjemmeside og CVR-registret.
Bliver I ikke kunde, sletter vi oplysningerne senest 12 måneder efter sidste kontakt.
Når vi kontakter en virksomhed
Vi finder virksomheder via det offentlige CVR-register og deres egne hjemmesider og respekterer reklamebeskyttelse i CVR. Vi kontakter virksomheder med brev eller telefon – e-mail sender vi kun, når nogen har bedt om det.
Brevet indeholder et personligt link. Når linket åbnes, registrerer vi tidspunktet og om det er fra mobil eller computer, så vi ved, hvornår det er relevant at ringe. Vi gemmer ikke IP-adresser og sætter ingen cookies.
Vil I ikke kontaktes igen, kan I til enhver tid frabede jer henvendelser.
Cookies og statistik
Vi sætter ingen cookies på bedreside.dk. Vi bruger Cloudflare Web Analytics, som tæller besøg anonymt uden cookies. Formularen er beskyttet af Cloudflare Turnstile mod spam.
Databehandlere
Vi bruger Cloudflare (hosting og database) og en e-mailudbyder til at sende beskeder. De behandler kun oplysninger efter vores instruks.
Dine rettigheder
Du kan få indsigt i, rette eller slette dine oplysninger og gøre indsigelse. Skriv til hej@bedreside.dk. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).